De Danske Mejeriers Maskinfabrik

 

I 1888 oprettede Karl Konstantin-Hansen og Jens Schrøder en maskinfabrik i Låsbygade 40. Virksomheden, der hed Konstantin-Hansen & Schrøders Maskinfabrik, voksede hurtigt, og efter nogle få år flyttede de to ejere den til større lokaler i Låsbygade 32.

I 1895 begyndte Maskinfabrikken at fremstille pasteuriseringsapparater, og snart påtog den sig også at opstille hele mejerier.

 

I 1896 omdannes firmaet til A/S Konstantin-Hansen & Schrøder, og udvides med støberi, modelsnedkeri og kedelsmedie.

I 1905 købte De Danske Mejeriers Fællesindkøb aktierne i maskinfabrikken, men i 1911 opløstes aktieselskabet, og virksomheden indgik herefter i De Danske Mejeriers Fællesindkøb. Samme år fik fabrikken navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM), og de to stiftere fortsatte som direktører.

Fællesindkøbets hensigt med at erhverve maskinfabrikken var at bruge den som pressionsmiddel, når maskinhandlerne tog for høje priser, og DDMM blev som følge deraf sat ind på mange skiftende opgaver.
 

Forretningen voksede i disse år, og i 1907 opførtes et jernstøberi ved Munkensdam, som skulle producere dampmaskiner og kedler til brug i mejerierne.
 

I 1911 opløses aktieselskabet, og virksomheden indgår herefter i De Danske Mejeriers Fællesindkøb.

 

I 1920 flyttes kedelsmedien til Munkensdam (Olaf Ryesgade).


I 1927 trak Schrøder sig ud af firmaet på grund af alder.
 

I 1931 flyttes resten af fabrikken med administration til Munkensdam (Olaf Ryesgade).

 

I 1933 afskediges Konstantin-Hansen under indtryk af den modgang, fabrikken havde i de økonomiske kriseår.


Først i 1936 tog produktionen af pladepasteurere og kærneæltere et opsving, og idet fabrikken fik et stort salg af disse apparater, nærmede den sig en fremstilling i serie som i en industrialiseret virksomhed.

Ved Anden Verdenskrigs udbrud i 1939 blev virksomheden ligesom mange andre ramt hårdt økonomisk, og i de første år efter 1945 var det vanskeligt for fabrikken af få materialer - ikke mindst rustfrtit stål.

I 1948 blev DDMMs maskinpark fornyet, og i 1950 kom der atter gang i leverancerne af rustfrit stål. Virksomheden oplevede igen fremgang. Dette gjalt også eksporten, omend den kom forholdsvis sent igang (1954). Det var især keglekærnen, som var efterspurgt i udlandet.
 

I 1956 oprettes A/S Støberiet Kongeå i Vamdrup i samarbejde med Brdr. Gram, og støberiet i Kolding nedlægges.

 

I 1967 købes en gård "Brogaard" i Harte med henblik på flytning hertil.

 

I 1970 sælges aktierne i A/S Støberiet Kongeå til  Brdr. Gram i Vojens, og Maskinfabrikken Rannie, som fremstiller homogenisatorer, overtages.


I 1976
omdannes De Danske Mejeriers Maskinfabrik fra andelsselskab til aktieselskab og De Danske Sukkerfabrikker A/S køber 50%.

 

I 1977 danner De Danske Sukkerfabrikker A/S koncernen Pasilac A/S ved sammenslutning af maskinfabrikkerne, A/S Paasch & Silkeborg Maskinfabrikker i Horsen og Silkeborg og De Danske Mejeriers Maskinfabrik.


I 1980'erne sluttedes ringen, da Pasilac besluttede at stoppe al aktivitet ved Munkensdam, og i 1987 blev virksomheden overtaget af et engelsk firma. (me/Kims).

 

 

Artikler

 

Det nye fabriksbyggeri

 

Direktør Schrøder forlader ledelsen

 

Fabrikkens 40 års jubilæum

 

Fabrikkens 75 års jubilæum

 

K. K. Konstantin-Hansens 70 års fødselsdag

 

K. K. Konstantin-Hansens afsked med Kolding

 

K. K. Konstantin-Hansens død

 

Nekrolog over K. K. Konstantin-Hansen

 

Fabrikkens direktører gennem tiden